Yoga
Yoga er en vej til større kropsbevidsthed, nærvær og balance.
Gennem yoga skabes der mulighed for at styrke relationen til sig selv, lytte til kroppens signaler og skabe plads til både ro, refleksion, personlig udvikling og healing.
Mit fundament er hatha yoga, en alignmentbaseret yogaform med fokus på styrke, stabilitet og fleksibilitet. Derudover er jeg uddannet i open-flow-yoga, hvor bevægelserne flyder mere frit og intuitivt, og hvor der skabes rum for fordybelse og en dybere meditativ tilstand. Gennem min kropsterapeutiske yogauddannelse har jeg opnået en dybere forståelse for sammenhængen mellem krop, følelser og nervesystem. Denne viden integrerer jeg i min undervisning, hvor fokus er på at skabe kontakt til kroppen, regulere nervesystemet og styrke forbindelsen til kroppens egne ressourcer.
Med afsæt i disse tilgange sammensætter jeg hver session med nærvær og omhu, så du får en tryg, personlig og meningsfuld oplevelse - med plads til både bevægelse, fordybelse og ro.
Yoga og meditation for virksomheder og private
Vil du forkæle dine medarbejdere, dine foreningsfæller, dine gæster, venner eller din partner med yoga? Så vil det være mig en glæde at sammensætte en session eller flere efter dit ønske. Det kan eventuelt være et indslag på en lang dagsorden; en god start eller en afrunding på en begivenhedsrig dag. Slip fantasien løs. Yoga mindsker stressniveauet, fremmer kognitive funktioner og forøger fysisk velbehag og livsglæde. Jeg kommer til jer og har god erfaring med at skabe et rart og uhøjtideligt rum, uanset om det er i det offentlige rum eller i den private stue - udendørs som indendørs.
En yoga session kan også tilbydes ONLINE, som en kortere pause, en fokuserende start eller som den perfekte afrunding på en arbejdsdag. Længde og tidspunkt samt særligt fokus, kan tilpasses jeres ønske.
Timeprisen er afhængig af beliggenhed, tidspunkt og antal af deltagere.
Minimumstimepris 1500,- (ekskl. moms)
-

D'YOGA EFTERÅRSFORLØB 26
Efterårets Forløb 2026
Yogaundervisningen har til formål at få bevæget hele kroppen og få ro i sindet. Yoga omtales som en fysisk meditationsform og kan regulere nervesystemet. D’YOGA er både yin og yang. Det er funktionelle bevægelser, flow og åndedræt. Undervisningen er varieret med styrke, stræk og meditative frigørende bevægelser, som tilsammen giver de bedste betingelser for din krop. Du vil blive guidet gennem øvelserne på en sanselig og inviterende måde og der er rum til at mærke kroppens respons. Yoga er en kropsterapeutisk praksis, når vi tillader at åbne for nærværet.
Tidspunkt: 18:00 - 19:15
Tirsdage
Uge 36 - 41 og 43 - 50
14 gange
Pris: 1575,- inkl. moms for hele forløbet
LOKATION: Rugårdsvej 728, 5462 Morud
Refunderes ikke, medmindre der er venteliste til holdet. Du er velkommen til at give/sælge din plads videre på dage, du er forhindret.
Er du under 30, er du momsfritaget. Kontakt mig venligst før tilmelding.
Ved tilmelding, skriv ‘efterår 26’. Du vil modtage betalingsoplysninger. Så snart din betaling er modtaget, er din plads på holdet sikret. Du vil få tilsendt din billet.
-

D'YOGA MANDEHOLDET
Efterårets Forløb 2026
Yoga er designet til at få bevæget hele kroppen. Styrket, strakt, rørt. Du får arbejdet med alle muskelgrupper. Balancen styrkes og kropsbevidstheden forøges. Du vil opleve hvad åndedrættet kan og hvordan din krop smelter blød i den afsluttende afspænding. Undervisningen er uhøjtidelig i et rum med andre mænd, som også søger et ugentligt mentalt ‘åndehul’ i et imødekommende fællesskab. Kom som du er.
Tidspunkt: 19:30 - 20:45
Tirsdage
Uge 36 - 41 og 43 - 50
14 gange
Pris: 1575,- inkl. moms for hele forløbet.
LOKATION: Rugårdsvej 728, 5462 Morud
Refunderes ikke, medmindre der er venteliste til holdet. Du er velkommen til at give/sælge din plads på dage, du er forhindret.
Er du under 30, er du momsfritaget. Kontakt mig venligst før tilmelding.
Ved tilmelding, skriv ‘mandeholdet 26’. Du vil modtage betalingsoplysninger. Så snart din betaling er modtaget, er din plads på holdet sikret. Du vil få tilsendt din billet.
-

D'YOGA DROP IN
Drop in derude eller drop in på et hold
I vinterhalvåret vil du kunne deltage i DROP IN sessioner, hvis der bliver frigivet plads på et af holdene. Dette vil fremgå på D’YOGA Facebook. Du kan også kontakte mig og blive skrevet op på venteliste. Tilmelding er nødvendigt.
I løbet af sommeren vil du kunne deltage i ‘DROP IN DERUDE’ sessioner. Det foregår udendørs, hvor du guides ind i yogaen med inddragelse af naturen, så sanserne stimuleres og nervesystemet reguleres.
‘DROP IN DERUDE’ vil fremgå som begivenheder på facebooksiden https://www.facebook.com/dyoga.dk
Lokationer og pris vil variere. Tilmelding for drop in derude er ikke nødvendigt.
Yoga på Tegnsprog
Er du døv eller har høretab, så er det måske svært at følge med i anden yogaundervisning?
Jeg tilbyder yogaundervisning på tegnsprog.
Om Ditte
Jeg har formidlet yoga siden 2011 - for mænd og kvinder i alle aldre i mange forskellige sammenhænge. Jeg har god erfaring med at undervise personer med høretab og kan undervise på tegnsprog. Jeg har undervist flygtninge.
Min passion vokser stadig. Jeg er ydmyg og dybt taknemlig over at få lov til at dele. Jeg nyder, at skabe det rum og at invitere ind i kroppens landskab og visdom.
Jeg praktiserer ikke en bestemt type yoga, men sammensætter med omhu hver session, så kroppen bliver rørt og sindet bliver roligt.
Andre siger…
-

Indrømmet - yoga og navnlig herreyoga kræver lidt overvindelse og det kræver at man hanker op i sig selv, men evner man det får man det tifold igen. Velvære, velbefindende og vel-rørt - sådan har jeg det efter en tirsdag med D'Yoga.... Min ryg og mit sind takker dig, Ditte. Effekten af yoga mærker du får alvor, når du ikke går til det.... Det er ikke altid yndefuldt, men det er altid effektfuldt....
- Thomas Ramsgaard -
-

Jeg er 74 år og har dyrket yoga i næsen 50 år. Jeg har oplevet mange yogainstruktører , både på Sjælland , Jylland og på Fyn . Ditte er helt klart den bedste instruktør jeg har kendt gennem alle disse år. Hun er en liga for sig ❤️ Hun er karismatisk , og er fantastisk til at guide mig igennem både det fysiske og det spirituelle . Jeg er altid fyldt med glæde og taknemmelig hed efter Dittes timer🙏 Jeg håber at få mange mange timer sammen med Ditte fremover ❤️
- Marianne Antabi -
-

Tak for en fantastisk dag🙏🏻 Det var virkelig givende og ramte så fint ind i, hvad vi alle havde brug for. Tak for at holde rummet på din omsorgsfuld og nysgerrige måde. Du formidler naturen og yogaen på din egen skønne vis. Tak for dit mod til at gå med det der kom og give tid og ro til den enkelte. Du, og det du kan er fantastisk❤️
- Trine Raunkjær -